Teknik til kørekort personbil​

Teknisk kontrolstof til køreprøve almindelig bil kategori B

​Følgende er beskrevet, hvad du skal kunne forklare med egne ord eller kontrollere på en bil til køreprøven. 

Den køreprøvesagkyndige må kun spørge dig om de ting, der står i den undervisningsplan, du har fulgt i hele forløbet.

Åbning af motorhjelm

I de fleste biler sidder der et 'greb' et eller andet sted under instrumentbrættet, som du skal trække i for at udløse låsemekanismen til motorhjelmen.

Åbning af motorhjelmen

Når du har aktiveret udløserhåndtaget (-knappen), vil motorhjelmen være åbnet en lille smule. Ude fra skal du herefter åbne hjelmen helt ved at finde udløsermekanismen, som ofte sidder under hjelmens nederste kant. Denne ekstra sikring sørger for, at motorhjelmen ikke springer op ved et uheld.

Støttestang til motorhjelm

Når hjelmen er løftet op, skal du sætte støttestangen fast i hullet på motorhjelmen, medmindre der er 'støddæmpere', som selv holder hjelmen. 

Når motorhjelmen skal lukkes igen, sætter du stangen på plads i holderen og slipper hjelmen ca. 20 cm før, den er helt lukket.

Motoren på en bil

​Motoren skal være tæt, så der ikke løber væsker (motorolie, kølervæske, sprinklervæske o.l.) ud på kørebanen eller forårsager brand i motorrummet.

Hvis motoren er meget beskidt, kan gnister fra motorens elektriske dele også starte en brand.

Motoren må ikke udvikle unødig støj og røg.

Sprinklervæske

​Sprinklervæske renser for- og bagrude, samt evt. forlygter for snavs, insekter og vejsalt. Om vinteren bør sprinklervæsken have et så lavt frysepunkt, som muligt!

Du skal kontrollere, om sprinklervæskebeholderen er fyldt tilstrækkeligt og om nødvendigt påfylde væske.

I instrumentbordet kan der være en lampe, der begynder at lyse, når beholderen er ved at løbe tør.

Sprinklervæske, påfyldning

​Sprinklervæske påfyldes ved at åbne låget på beholderen og fylde sprinklervæske i, indtil det når toppen.

Der skal altid være nok sprinklervæske på, så du har frit udsyn igennem forruden.

Kølervæske

Kølervæsken leder varmen væk fra motoren og sørger for, at der kan komme varme inde i bilen.

Kølervæske skal være påfyldt til imellem minimum- og maximum mærkerne på væskebeholderen eller i.h.t. bilens instruktionsbog.

Bremsevæske

Bremsevæsken sørger sammen med de forskellige bremsedele for, at bilen kan bremse.

Bremsevæskestanden skal være imellem minimum- og maximum mærkerne på væskebeholderen.

På nogle biler kan det være svært at aflæse mærkerne, men du skal kunne udpege beholderen.

Oliepind

Motorolien sørger for smøring og afkøling af motorens bevægelige dele.

Man bør jævnligt kontrollere oliestanden, f.eks. hver 1.000 km, da en motor bruger mere eller mindre olie og helt skal skiftes ved almindeligt serviceeftersyn af bilen.

Oliepinden giver dig mulighed for at kontrollere oliestanden på en nem måde. Den sidder i motorrummet, og toppen er som regel gul eller orange, så den er nem at finde

På mange nye biler er der ikke en oliepind; til gengæld vil der være mulighed for at aflæse oliestanden i instrumentbordet.

Kontrol af oliestand

​Stands motoren og vent 2 - 3 minutter, så motorolien siver ned i bunden af motoren. Tag oliepinden op og tør den af i et stykke papir eller en klud. Sæt oliepinden på plads og tag den op igen. Oliestanden skal nu være imellem minimum og maximum markeringerne på oliepinden. Mærkerne kan have forskellige udformninger.

Oliepåfyldningsdæksel

​Når låget skrues af, er der direkte adgang til motorens bevægelige dele.

Hvis oliepinden viser, at der mangler olie på motoren, skal du påfylde olie i den kvalitet, bilproducenten foreskriver. Det står i bilens instruktionsbog.

Oliepåfyldning

Stop motoren, Skru dækslet med 'oliekanden' på motoren af. Hæld forsigtigt lidt olie af gangen direkte ned i motoren og lad den synke til bunds. Hæld højst 1/4 liter på af gangen, hvorefter oliestanden atter aflæses på oliepinden. For meget olie kan skade motor m.m., og er temmelig besværlig at tappe af! Husk at skrue dækslet på igen.

Udstødning

Udstødningen leder røg m.m. fra motorens forbrænding af drivmiddel hen til udstødningsrøret bag på bilen. Systemet skal være tæt og spændt fast under bilen.

Udstødningen skal være forsynet med lyddæmpere, så bilen ikke støjer for meget.

Desuden er det et krav, at alle nyere biler skal være forsynet med en katalysator, der renser udstødningsrøgen for en del af de skadelige stoffer.

Krav til lygter på en bil

Alle lygter skal kunne lyse, og lygteglas være hele og rene. Pærer skal være isat korrekt og parvis lyse med samme styrke og farve.

Montering af pærer

​Hvis en lygtepære springer på bilen, er det dit ansvar som fører af bilen, at pæren straks bliver skiftet. Det vil fremgå af instruktionsbogen, hvordan man gør. Det kan ofte være kompliceret - så kør på værksted. Nogle typer pærer må man ikke selv skifte.

Hvis du kommer til at vende en pære forkert, kan den enten blænde andre trafikanter eller ikke give korrekt lysudbytte.

Lygtetændingstid

​​Iflg. Færdselsloven er det lygtetændingstid fra solnedgang til solopgang. Desuden i regn, mørke, tåge og lignende forhold med nedsat sigtbarhed. I lygtetændingstiden skal bilens nær- eller fjernlys anvendes, så man selv kan se tilstrækkeligt og for at andre trafikanter kan se, at man kommer kørende. HUSK - det er IKKE 'lygtetændingstid', hele døgnet!! Se evt. under 'Kørelys'.

Parkeringslys - positionslys

En bil skal have 2 lygter med positionslys (parkeringslys), der markerer bilen ved standsning og parkering på uoplyst vej. Lyset skal være hvidt eller gulligt og kunne ses tydeligt på en afstand af mindst 300 m.

Du må ikke køre med positionslyset alene, kun sammen med nærlys eller fjernlys.

Nærlys (kort lys) på en bil

En bil skal have 2 lygter foran med nærlys (kort lys). Lyset skal være hvidt eller gulligt og kunne oplyse kørebanen tydeligt mindst 30 m foran bilen.

Nærlyset må ikke blænde, og lysstrålerne skal derfor falde 1 % = 1 cm pr. meter. (Kontrol i praksis på næste billede). Desuden skal lyset være asymmetrisk til højre - d.v.s. lyse længere frem i kørebanens højre side, så man bedre kan opdage forhindringer i god tid.

Lys/ -mørkegrænse

Nærlyset skal falde 1 %, bedømt på lys-/ mørkegrænsen, der ses på billedet. Hvis man bakker 1 m, skal grænsen falde 1 cm. 

Det skal du kunne forklare til køreprøven.

Fjernlys (langt lys) på en bil

En bil skal have 2 eller 4 lygter med fjernlys (langt lys). Lyset skal være hvidt eller gulligt og kunne oplyse kørebanen tydeligt mindst 100 m foran bilen. Fjernlyset blænder, hvorfor det skal være tilsluttet en kontrollampe i instrumentbordet (oftest blå), så man husker at blænde ned for modkørende.

Baglygter på en bil

En bil skal have 2 eller 4 røde baglygter, der kan ses af andre trafikanter på mindst 300 m afstand. Baglygterne tændes normalt sammen med bilens positionslys (parkeringslys) foran og sammen med nær- og fjernlys.

OBS! Hvis bilen har automatisk kørelys, er det ikke alle biler, hvor baglygter tænder samtidig. Det er derfor meget vigtigt, at du selv husker at tænde nærlyset eller fjernlyset, når det bliver mørkt, regn, tåge o.s.v.

Stoplygter (bremselygter) på en bil

​Bag på bilen skal der være 3 røde stoplygter (bremselygter), der lyser, når man træder på bremsen. Der skal være en stoplygte i bilens højre og venstre side + en 'tredie' stoplygte monteret midt på bilen så højt som muligt. Den 3. stoplygte mindsker risikoen for påkørsler bagfra, når man holder stille med ca. 50 %, og under kørsel giver den bagfra kommende forlænget reaktionstid. Stoplyset skal lyse væsentligt kraftigere end baglygterne, så det tydeligt kan ses, når man bremser. Ved kontrol af stoplyset skal en hjælper træde på bremsepedalen (den køreprøvesagkyndige), mens du selv tjekker lygterne bagpå bilen. Du kan evt. selv kontrollere stoplyset ved at bakke op mod en rude, port, mur eller lignende og så tjekke i spejlene, om alle 3 stoplygter virker.

Nummerpladelys på en bil

Den bagerste nummerplade på en bil skal være oplyst i lygtetændingstiden. Der skal være mindst 1 lampe med hvidt lys, som ikke må lyse bagud. Lyset skal være så tydeligt, at nummerpladen kan aflæses på mindst 20 m afstand.

Kørelys på en bil

Kørelys er en overordnet betegnelse for det lys, man må køre med udenfor lygtetændingstiden. Det giver bl.a. cyklister og knallertkørere bedre muligheder for at se biler m.m. i god tid. 

Som 'kørelys' kan anvendes: 1. nærlys, 2. nærlys med nedsat styrke, 3. tågeforlygter sammen med positionslys, 4. særlige kørelyslygter.

Markeringslys på en bil

Hvis bilen er over 6 m lang, skal der på siden være gule reflekser eller gule sidemarkeringslygter, der kan ses tydeligt på mindst 300 m afstand. 

Hvis bilen er over 2,1 m bred, skal den foran have 2 hvide og bagpå 2 røde markeringslygter, der kan ses tydeligt på mindst 300 m afstand. Lygterne skal monteres så tæt på bilens yderkanter som muligt, så modkørende og bagfra kommende kan se, at de møder eller indhenter et bredt køretøj.

Lyskontakt på en bil

Alle biler har en lyskontakt, du skal kunne betjene. Nyere biler har kørelys. 

Når lyskontakten står i position 'O', tænder kørelyset foran på bilen (og muligvis baglygterne). Når det bliver lygtetændingstid, skal du selv huske at dreje lyskontakten hen på 'Auto' eller 'Nærlys'

I position 'Auto' tænder og slukker kørelyset foran på bilen (+ muligvis baglygterne) automatisk, når du starter bilen. Hvis det på et tidspunkt bliver lygtetændingstid, imens du kører, skifter kørelyset selv til nærlys (+ baglygter). Se mere under 'Kørelys'. 

Den midterste indstilling på kontakten er 'positionslys' + baglygter, der skal anvendes i lygtetændingstiden, når bilen holder parkeret et sted, hvor andre kan have svært ved at se bilen.

Den sidste indstilling er 'nærlys', der skal anvendes i lygtetændingstiden. 

Fjernlyset tændes på de fleste biler ved at skubbe blinklysarmen fremad eller bagud. 

På den viste lyskontakt tændes tågeforlygter og tågebaglygte ved at trække kontakten udad. Tågelygter må kun anvendes i tæt tåge eller anden nedsat sigtbarhed under ca. 50 m.

Blinklys foran på bilen

En bil skal være forsynet med 2 blinklys foran. Lyset skal være gult og kunne ses tydeligt i kraftigt dagslys (solskin). Skal være tilsluttet kontrollampe (-lamper) i instrumentbordet hvor f.eks. en defekt pære skal kunne registreres ved, at lampen blinker hurtigere end normalt. 

Blinklyset skal blinke i takt mellem 60 og 120 gange i minuttet. 

Blinklyset skal anvendes ved igangsætning, venstresving, højresving, vending, vognbaneskift på motorvej samt til- og frakørsel på motorvej. 

Desuden kan blinklyset anvendes til vejledning, for andre, ved f.eks. standsning og vognbaneskift i tæt trafik o.l..

Blinklys bagpå en bil

En bil skal være forsynet med 2 blinklys bagpå. Blinklyset skal være gult og kunne ses tydeligt i kraftigt dagslys (solskin). Skal være tilsluttet kontrollampe (-lamper) i instrumentbordet hvor f.eks. en defekt pære skal kunne registreres. Blinklyset skal blinke i takt mellem 60 og 120 gange i minuttet. Blinklyset skal anvendes ved igangsætning, venstresving, højresving, vending, vognbaneskift på motorvej, samt til- og frakørsel på motorvej. Desuden kan blinklyset anvendes til vejledning, for andre, ved f.eks. standsning og vognbaneskift i tæt trafik o.l..

Blinklys på siderne af bilen

En bil skal være forsynet med 1 blinklys på hver side (ofte i sidespejlene). Blinklyset skal være gult og kunne ses tydeligt i kraftigt dagslys (solskin). Skal være tilsluttet kontrollampe (-lamper) i instrumentbordet, hvor f.eks. en defekt pære skal kunne registreres. 

Blinklyset skal blinke i takt mellem 60 og 120 gange i minuttet.

Blinklyset skal anvendes ved igangsætning, venstresving, højresving, vending, vognbaneskift på motorvej, samt til- og frakørsel på motorvej. Desuden kan blinklyset anvendes til vejledning, for andre, ved f.eks. standsning og vognbaneskift i tæt trafik o.l..

Katastrofeblink, havariblink

Bilen skal have en særlig kontakt, der tænder alle 6 blinklys på bilen. Dette kaldes havariblink eller katastrofeblink. Kontakten skal være iøjnefaldende og nemt kunne aktiveres af føreren.

Havariblinket SKAL anvendes ved kødannelse eller anden pludselig fare på motorvej.

Desuden kan det anvendes ved kødannelse, fare o.l. på andre veje udenfor tættere bebygget område og sammen med bilens advarseltrekant hvis bilen er kørt i stykker (havareret) og holder til fare eller ulempe for den øvrige trafik.

Inden for tættere bebygget område er det forbudt at anvende havariblinket, medmindre bilen er kørt i stykker. Samtidig skal der opstilles en advarselstrekant.

Reflekser bag på en bil

Bagpå bilen skal der være mindst 2 røde reflekser, der ikke må være trekantede. Disse er forbeholdt påhængskøretøjer. 

Reflekserne skal være godkendte (opfylde bestemte krav til refleksionsevne), rene og hele.

Ekstra lygter på en bil

​Udover de lovpligtige lygter kan en bil være forsynet med søge- og arbejdslygter, markeringslygter, tågelygter, baklygter m.m.. Fælles for disse er, at de skal være korrekt monteret og virke efter lovens foreskrifter samt være forsynet med sikringer, der kan forhindre brand ved kortslutning.

Horn på en bil

​Hornet skal afgive en klar, tydelig og konstant tone. ​Hornkontakten aktiverer bilens horn. På de nogle biler skal der være 'tænding' på, før hornet virker.

Hornet må kun anvendes ved nærliggende fare for ulykke.

Styretøj, rat og servostyring på en bil

Styretøjet (fra rattet til og med forhjulene) skal kunne betjenes let, sikkert og hurtigt. Rattet skal sidde fast og let kunne drejes uden ujævn modstand eller mislyde. Der må ikke forekomme ratslør på nyere biler med tandstangsstyring. Ratslør betyder at forhjulene ikke straks følger rattets bevægelser. Kontrolleres med startet motor og forhjulene i ligeud stilling. Stil dig udenfor bilen, se på forhjulet, drej rattet lidt fra side til side og hjulet skal straks følge rattets bevægelser. Bed den køreprøvesagkyndige om at dreje på rattet, imens du selv tjekker højre forhjul for slør (det venstre kan du selv tjekke). 

Eventuel væskebeholder til servostyring kontrolleres for tilstrækkelig mængde olie eller for biler med elektromekanisk servostyring (som ikke har en væskebeholder) må kontrollampen ikke lyse. Servostyring er et hjælpesystem, der gør det nemmere at dreje rattet under langsom kørsel og parkeringsmanøvrer.

Bremser på en bil

En bil skal have 3 bremsesystemer. 

1. en driftsbremse, der virker på alle hjul og kan bremse bilen hurtigt, sikkert og virksomt ved alle hastigheder og belastninger. 

2. en nødbremse, der skal virke på mindst 2 hjul, og kunne bremse bilen sikkert og virksomt ved alle hastigheder og belastninger. Driftsbremsen består af et 2-kreds system, der fungerer ved hydraulik (væsketryk). Hvis den ene kreds skulle svigte, vil den kreds, der forhåbentligt stadig er intakt, kunne fungere som nødbremse. 

3. en parkeringsbremse (håndbremse), som du kan læse mere om, under 'Parkeringsbremse'.

Bremsekontrol + vakuumforstærker på en bil

Kontrol af driftsbremse: stop motoren. Kontrollér bremsevæskestanden i motorrummet eller at evt. kontrollampe ikke er tændt. Kontrollér at bremsepedalen har en ru overflade, og at der ikke er slør i pedalarmen. Der skal være ca. 1 cm frigang i topstilling, før bremsevirkning opnås. Pedalen må ikke kunne trædes helt i bund og skal føles fast og hård. 

Kontrol af vakuumforstærker: bilen skal have en bremsekraftforstærker, så alle - uanset fysik - kan bremse bilen jf. lovens krav. Forstærkeren virker normalt ved vakuum (undertryk) og kun, når motoren er startet. Når forstærkeren skal kontrolleres, stoppes motoren, og bremsepedalen trædes ned 5 - 8 gange for at fjerne det vakuum, der er opbygget i forstærkeren, mens motoren var startet. Træd efterfølgende bremsepedalen hårdt ned og start motoren. Bremsepedalen skal så synke en smule som tegn på, at forstærkeren øger dit pedaltryk ud til hjulene.

Håndbremsen, parkeringsbremsen på en bil

​​Parkeringsbremse - Parkeringsbremsen skal virke på enten forhjulene eller baghjulene og være mekanisk (kabeltræk). Den betjenes med et greb, trykknap eller fodpedal og må ikke kunne trækkes eller trædes helt i bund. P-bremsen skal kunne holde bilen på en 18 % hældning.

Dæk, fælge og hjullejer på en bil

​Dæk, fælge, hjullejer - De skal være hele og ubeskadigede. Bilen skal være monteret med samme type dæk på alle hjul. Normalt er dæk opbygget som enten radial- eller diagonaldæk og udformet som vinter-, helårs-, mudder+sne-, terrændæk og pigdæk. Undtaget er dog reservehjul og nødreservehjul.

Slidte dæk på en bil

​Hvis dækkene ikke opfylder lovens krav til mønsterdybde, er skadet, slidt forkert m.m., skal de kasseres.

Dækkene er meget vigtige for din og andres sikkerhed. hvis bilen ikke har et godt vejreb, nedsættes bremse-, styre- og accelerationsevnen betydelig.

Husk, det er bremserne, der stopper hjulene, men det er dækkene, der stopper bilen.

Dæk, mønsterdybde, slidindikator

​​Dækmønster - Dækkets slidbane skal have en mønsterdybde på mindst 1,6 mm i 'hovedmønstret', som udgør 75 % af dækbredden. Alle dæk har en slidindikator (gummiklods), der sidder i bunden af dækmønstret og har en højde på 1,6 mm. Når dækket er slidt ned til indikatoren, er det ulovligt. Dæk bør dog ikke slides længere ned end til ca. 3 mm.

Dæk, rotationsretning

​​Rotationsretning - Mange dæk er 'retningsbestemte'. Det betyder, at de skal være monteret i en bestemt omløbsretning hvilket vil fremgå af pilmarkeringen, på dæksiden. Det er farligt, hvis retningsbestemte dæk monteres forkert, da regnvand o.l. så samler sig under dækket i stedet for at dræne kørebanen. Risikoen for aquaplaning (dækslip) er meget stor!

Dæktryk på en bil

​​Dæktryk - Lufttrykket i dækkene måles med en særlig dæktrykmåler og skal tjekkes, inden man har kørt ret langt - d.v.s. med 'kolde' dæk. Det korrekte dæktryk vil fremgå af bilens instruktionsbog og vil ofte være angivet på en mærkat i tankdækslet eller én af dørstolperne. Det korrekte tryk afhænger af: dæktype, dimension, belæsning og om det er for- eller baghjul.

Fjedre og støddæmpere på en bil

Støddæmpere, fjedre - Fjedre må ikke være knækkede. Støddæmpere skal være tætte. De er fyldt med olie eller gas, og deres funktion er at fastholde dækkene mod kørebanen, så acceleration, styring og bremsning bliver så optimal, som friktionen (vejgrebet) muliggør det. Deres funktion kontrolleres ved at trykke ovenpå hvert hjul (støddæmper), og karosseriet skal så falde til ro efter max 2 dyk. Vær opmærksom på, at mange nye biler har meget tynde skærme af stål, aluminium eller plastic, som man nemt kan komme til at trykke buler i. Så i stedet kan meget kraftige opbremsninger anvendes til kontrollen.

Instrumenter og kontrollamper

​​Instrumenter / kontrollamper - Du skal kunne aflæse alle instrumenter og betjene alle greb og kontakter. Røde kontrollamper betyder 'stop'. Fortsat kørsel er ulovlig og kan evt. skade bilen - en lysende olielampe er en meget hurtig måde at blive fattig, på! Gule lamper er servicelamper, der angiver en fejl, som skal rettes, hurtigst muligt. Grønne lamper betyder 'ok'. Tjek altid bilens instruktionsbog, hvis du er i tvivl.

På nyere biler er det ikke altid muligt at finde kontrollamper for visse funktioner. Her sørger bilens elektroniske 'overvågning' for at giver besked i instrumentpanelet.

Forrude på en bil

​Forrude - Forruden skal være uden revner, ridser og store stenslag. Den skal kunne holdes ren ved hjælp af vinduesviskere og sprinkleranlæg.

Visker / vasker på en bil

​Visker / vasker - Bilen skal have vinduesviskere på forruden + evt. på bagruden, som sammen med sprinklersystemet kan holde ruderne rene.

Bagrudevisker på en bil

​Bagrudevisker - Hvis skolevognen er forsynet med bagrudevisker, er det meget vigtigt, at du husker at tænde den, i tilfælde af regnvejr og naturligvis også, når du får dit kørekort.

Viskerkontakt på en bil

​Viskerkontakt - Viskerkontakten / viskerrobotten har forskellige funktioner, hvor bl.a. viskerhastighed og sprinklersystem betjenes.

Spejle på en bil

​Spejle - En bil skal være forsynet med et indvendigt bakspejl (førerspejl) til orientering ud af bagruden. Desuden et førerspejl i venstre og et i højre side. Spejlene skal være rene og indstilles korrekt for at minimere de blinde vinkler.

Brændstof, påfyldning

​De fleste biler i Danmark kører på enten benzin eller diesel. Der kommer dog flere og flere biler, der kører på el, hybrid (el + benzin) og brint.

Når du skal fylde brændstof på, er det meget vigtigt, at du fylder den korrekte type på.

Nyere dieselbiler skal udover diesel også have tilført en mængde 'AdBlu' i en separat beholder. Denne væske reducerer udledning af de skadelige udstødningsgasser.

AdBlue skal først påfyldes, når instrumentbordet fortæller det.

Spørg din kørelærer hvis du gerne vil prøve at tanke og betale ;-)

Anhængertræk

Hvis bilen er forsynet med anhængertræk, skal dette være korrekt monteret og tilsluttet bilens elektriske system.

Teknisk panik

I dette galleri er der med fotos og tekster gennemgået og forklaret det biltekniske stof, du skal kunne forklare med egne ord eller vise i praksis. Du må IKKE tage for let på stoffet, da næsten alle køreprøver starter med ovenstående. Du vil få mellem 3 og 6 spørgsmål, og hvis du ikke kan stoffet i rimeligt omfang - eller slet ikke, kommer du IKKE ud at køre. 

Men det burde absolut ikke være et problem, hvis du forbereder dig godt, inden din kørelærer overhører dig i stoffet og viser de praktiske ting på skolevognen.

Herunder finder du direkte link til det tekniske stof som PDF.

​http://www.wheels4u.dk/CustomerData/Files/Folders/6-pdf/1154_teknisk-stof-til-kp.pdf

Læsestof

​Det er en god idé at få en af dine venner til at høre dig i stoffet - og omvendt.